Velkommen til

Dit stille rum

Susanne Glending terapi

Jeg tilbyder kropsorienteret psykoterapi og kranio-sakral-terapi. Herunder: BIODYNAMICS, tilknytningsterapi, chok-traumaterapi, tensegrity og bindevævsmassage.

Velkommen til Susanne Glending terapi

Jeg tilbyder kropsorienteret psykoterapi og kranio-sakral-terapi. Herunder: BIODYNAMICS, tilknytningsterapi, chok-traumaterapi, tensegrity og bindevævsmassage.

Chok/traume

Chok/traume terapi

• Er det svært at være glad og tilfreds med dit liv? Er det svært at være nærværende og tilstede i nuet? Er det svært at mærke din krop, dine følelser og give udtryk for dem?

• Er du særlig følsom over for stress? Og har du en følelse af at sidde fastlåst i et frygtspor, der alt for let tændes igen og igen, og som gør det svært at finde indre ro og berolige dig selv?

Vi oplever alle traumer
Kan du svare bekræftende på flere af spørgsmålene ovenfor, så er du måske stadig påvirket af et barndoms- eller udviklingstraume - eller du har måske oplevet et eller flere chok igennem dit liv. Når vi tænker på mennesker, der er blevet traumatiserede , tænker vi umiddelbart på mennesker, der har oplevet en alvorlig katastrofe eller ulykke, på soldater der har deltaget i krig eller på mennesker der bliver overfaldet, voldtaget eller som er blevet misbrugt som børn.

Men over tid kan mindre alvorlige begivenheder som mindre biluheld eller et fald fra en cykel (især hvis der efterfølgende konstateres piskesmæld eller hjernerystelse), en voldsom fødsel (for både mor og barn), rutinemæssige tandlæge- eller lægeindgreb (især hvis man bliver holdt fast) eller det at blive ladt alene tilbage (som lille barn inden man er klar til dette) overvælde et menneske og skabe traumatiske eftervirkninger, der er lige så lammende som dem, der opleves af hjemvendte soldater og mennesker, der er blevet misbrugt.

Så de fleste af os har oplevet chok i nervesystemet, der potentielt kan give traumer.

Symptomer på uforløste chok i nervesystemet
• søvnproblemer – evt. mareridt
• hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær
• mental tomhed eller tunghed
• synsforstyrrelser
• panikanfald, angst og fobier
• følelsesmæssige uforklarlige svingninger af vrede og raseri
• undgå-adfærd (at undgå bestemte steder, aktiviteter, bevægelser, erindringer eller mennesker)
• at blive tiltrukket af farlige situationer
• afhængighedsstyret adfærd (spiseforstyrrelse, misbrug af alkohol, rygning etc.)
• kropslig selvdestruktion (alvorligt misbrug, cutting mv.)
• manglende evne til at elske og give følelsesmæssig næring til andre mennesker eller skabe tætte forhold til dem
• dårligt fungerende immunsystem med gentagne eller kroniske infektioner
• astma, eksem og andre hudsygdomme,
• fordøjelsesproblemer
• ubalance i hormonsystemet
• psykosomatiske sygdomme, specielt hovedpine, migræne, nakke- og rygproblemer
• depression, og en følelse af at undergangen er nær,
• følelser af afsondrethed, fremmedgørelse og isolation
• manglende evne til at planlægge

Kroppens stressresponssystem
Når kroppen udsættes for en traumatisk oplevelse, vil der straks blive sendt et alarmsignal til hjernen om, at der er fare på færde. Signalet sendes via det autonome nervesystem (den del af nervesystemet der er udenfor viljens kontrol, som styrer organerne, vejrtrækningen og vores overlevelsesimpulser) og der frigøres signalstoffer (adrenalin og noradrenalin), der mobiliserer kroppen til overlevelse (kamp eller flugt). Dette sker ved at vejrtrækningen (indåndingen) og pulsen øges, således at kroppen tilføres mere ilt, blodet ledes væk fra huden og ind i musklerne - der således forberedes på at kæmpe eller flygte. Samtidig aktiveres hypofysen, der frigør et signalstof, der ligeledes aktiverer binyrerne – denne gang til at udskille signalstoffet cortisol. Det er udskillelsen af cortisol, der indstiller alarmreaktionen, når faren er drevet over og/eller det er lykkedes kroppen at kæmpe eller flygte. Hvis kroppen har et normalt fungerende og sundt stressresponssystem, vil kroppen igen genvinde sin balance, og vende tilbage til afslappet tilstedeværelse lige nu og her. (Se mere teoretisk om nervesystemet, de enkelte signalstoffer og hjernens biokemi i afsnittet om den polyvagale teori – det teoretiske afsnit om nervesystemet)).

Et selvregulerende nervesystem
Som oftest har vi altså selv ressourcer til at regulere nervesystemet tilbage i (en ny) balance igen, især hvis vi har en tryg og omsorgsfuld barndom bag os, hvor der har været plads til at give udtryk for vores følelser. Men hvis disse betingelser for en naturlig udvikling af nervesystemet og vores stressresponssystem ikke har været til stede, og vi har lært at skulle klare alting selv og at fortrænge mange af vores følelser og vores naturlige reaktioner, så mister vi kontakten til vores krop, og vores nervesystems og biokemis naturlige evne til at være selvregulerende svækkes. Alarmreaktionen i kroppen afsluttes ikke som den skal – og den kan forblive fastlåst i en tilstand af ”fare på færde” og ”alarm”. De efterfølgende små eller store chok, vi alle oplever i løbet af livet, bringer således mere og mere ubalance i nervesystemet og i hjernens biokemi.

Symptomer er budskaber fra en klog krop
Hvis kroppen således forbliver i ubalance (traumatiseret og fastlåst i alarmtilstand), og de ophobede traumer eller chok ikke forløses, vil den over tid udvikle et eller flere af de forskellige symptomer som er opregnet ovenfor. Det er en sund, klog og særdeles kreativ måde for kroppen at reagere på. Symptomerne er budskaber fra kroppen om, at noget ikke føles rigtigt og har brug for opmærksomhed – og er altså en del af vores evne til selvregulering. Reagerer vi ikke på disse budskaber, vil de over tid blive mere og mere alvorlige og sætte sig dybere og dybere i kroppen. Og de vil blive mere og mere komplekse med tiden og mindre og mindre umiddelbart forbundne med den oprindelige traumatiske oplevelse.

Nogle gange kan der gå år, hvor symptomerne så at sige hviler, før en ny større eller mindre begivenhed som et fald, stress, en skilsmisse, en fyring, en ny ulykke eller lign. kan udløse en umiddelbar uforholdsmæssig stor krise eller et sammenbrud.

Symptomerne skal altså forstås som kroppens forsøg på at forløse al den høj-eksplosive energi, der blev stimuleret under den oprindeligt overvældende begivenhed, og som ikke blev forløst straks herefter.

Dansen med nervesystemet
Den fastlåste energi skal forløses, så energien kan strømme frit (igen). For at opnå dette, skal du genlære at lytte til kroppens budskaber og signaler. Du skal opnå tillid til, at kroppens signaler vil dig noget godt – de er nemlig budskaber om, at du har brug for helbredelse. Og du skal kunne (gen)kende de følelser i kroppen, der rejser sig, når du befinder dig i en situation, der fremkalder en kropslig erindring om den oprindeligt overvældende oplevelse. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at man ikke altid kan huske de oplevelser, der har sat sig som traumer i kroppen – og at dette heller ikke er nødvendigt. Når kroppen ikke længere har brug for symptomerne (som budskaber til dig) vil de – nogle gange endda hurtigt – forsvinde igen.

• Hvis du genkender ovenstående symptomer og beskrivelser fra dit eget liv, kan du kontakte mig for at høre mere om, hvad jeg kan tilbyde.

Jeg tager altid udgangspunkt i kropsorienteret samtaleterapi, og kan gøre brug af mine andre kropsterapeutiske værktøjer som f.eks. kranio-sakralterapi og terapeutiske øvelser, hvis det er hensigtsmæssigt, og du som klient ønsker dette. Ligeså kan det være hjælpsomt at være opmærksom på, hvilken ernæring der støtter op om at forløse og berolige nervesystemet. Kranio-sakral terapi kan være et rigtig godt supplement i denne proces, hvis den udføres korrekt og med udgangspunkt den nyeste forståelse af nervesystemet (den polyvagale teori – se mere herom i det teoretiske afsnit om nervesystemet).

Traumer handler om tab af kontakt – til dig selv, til din krop og oftest også til familie, venner og verden omkring os. Og i sidste ende vil dine valgmuligheder og din frihed blive indskrænket og således medføre tab af vitalitet og liv. Kroppen opleves ikke som et trygt sted at være – og du lukker af for kontakt med din krop.

Det er min holdning og min erfaring, at det er essentielt at arbejde med kroppen og dens signaler/symptomer som en ressource, en ressource vi alle besidder. Samt at undersøge, forstå og respektere kroppens signaler. Du skal lære kroppens sprog at kende, hvilket kræver tid og tålmodighed – som når man skal lære et fremmedsprog at kende. Du skal kunne bevæge dig fleksibelt frem og tilbage mellem de forskellige tilstande i nervesystemet – som en dans, uden at du forbliver fastlåst i de forskellige tilstande

Det er ikke alle traumer der kan helbredes fuldstændig – men din evne til at håndtere dem og dit nervesystems evne til frit at flekse mellem forskellige tilstande, vil altid kunne bedres. Du vil få mere overskud, en større glæde, større smertetolerance og en dybere indsigt. Således at du, i takt med at kropsbevidstheden genvindes, får frigivet energi til, at du kan være til stede i kroppen med det der er lige nu og her - og til at du kan leve ud fra dit fulde potentiale.

En tanke om “Chok/traume”

Der er lukket for kommentarer.