Velkommen til

Dit stille rum

Susanne Glending terapi

Jeg tilbyder kropsorienteret psykoterapi og kranio-sakral-terapi. Herunder: BIODYNAMICS, tilknytningsterapi, chok-traumaterapi, tensegrity og bindevævsmassage.

Velkommen til Susanne Glending terapi

Jeg tilbyder kropsorienteret psykoterapi og kranio-sakral-terapi. Herunder: BIODYNAMICS, tilknytningsterapi, chok-traumaterapi, tensegrity og bindevævsmassage.

Meditation

meditationskurser og beroligende øvelser

 MEDITATION & BEROLIGENDE ØVELSER 2019/2020

"Gå på weekend med et smil på læben" (kursist 2019) 

• Gå på weekend med ro, nærvær og et smil på læben

• Lev livet med mere nærvær og større livsglæde

• Væk din indre ro, balance og livsglæde

• Stimuler produktionen af helende og foryngende stoffer i hjernen

• Øg fleksibiliteten i dit nervesystem og mellem de to hjernehalvdele

• Få meditations teknikker og beroligende øvelser med hjem

Fredag d. 30. august 2019:  DIT INDRE LYS. En årtusinde år gammel taoistisk (kinesisk) energi meditation, der giver ro og øger kontakten med din sjæls indre lys, ud over de ovennævnte virkninger på hjernen og nervesystemet.

Fredag d. 27. september 2019:  OPMÆRKSOMHEDSHJULET (Wheel of Awareness), der er en meditationsteknik udviklet af hjerneforsker  Dr. Dan Siegel fra UCLA, som indeholder de vigtigste elementer en meditation skal indeholde for at ændre hjernen og nervesystemet med positive følger for din fysiske og psykiske velvære, sundhed mv. Regelmæssig brug af denne meditation øger fleksibiliteten i dit nervesystem, så du får lettere ved at være centreret i din opmærksomhed uden at forsvinde væk i følelser, sansninger eller tanker. Ligeledes øger den integrationen i hjernen af kroppens ydre og indre sansninger,  mellem de to hjernehalvdele samt mellem den reptile, limbiske og kognitive del af din hjerne.

Fredag d. 15. november 2019:  DEN  MINDFUL KROP;  Forskellige teknikker og meditationer der udover at give ro, nærvær og de ovennævnte positive virkninger på hjernen også øger din kontakt til din krops visdom.

Fredag d. 31. januar 2020:  CHAKRA 2; Forskellige effektive - korte og mellemlange - meditationer der virker rensende og genopladende på vores chakra system, og dermed på vores krop, sind og psyke. Man behøver ikke har deltaget i mit CHAKRA 1 kursus d. 8.2.19 for at få glæde af disse teknikker.

Alle gange vil vi også arbejde med kroppens fulde åndedræt og laver simple og sjove terapeutiske øvelser, der vækker ro og livsglæde. Du er velkommen uanset om du har mediteret tidligere eller er nybegynder. Du kan ringe for at høre mere - eller for at tilmelde dig - på telefon 28971315 eller pr. mail: susanneglending(at)gmail.com.

Kursene afholdes kl. 15.30-18.00 i min klinik Dit stille rum.

Prisen er 500 kr. pr gang som dækker deltagelse, lidt på skrift, lydfiler med dagens guidede meditationer samt økologisk te og sunde snacks under kurset. Der vil maksimalt være 9 deltagere pr kursus, så tilmeld dig nu, hvis du vil være sikker på en plads.

En kursist fra foråret 2017 skriver:

"De beroligende øvelser og forskellige meditationer benytter jeg ofte - når jeg skal sove, efter en hektisk dag eller hvis jeg på anden måde er berørt. Det er rart at kunne give mig selv omsorg og ro, når jeg har brug for det"

Hvad kan meditation gøre for dig?
Regelmæssig meditation modvirker stress, styrker immunforsvaret, giver glæde, energi og overskud samt stimulerer produktionen af helbredende, beroligende og foryngende stoffer i hjernen. Den nyeste hjerneforskning med buddhistiske munke viser, at meditation ændrer på hjernens strukturer og neuroner, så du bliver mere tilfreds, lykkelig og empatisk. Regelmæssig meditation kan hjælpe dig til at slippe bekymrende tanker og til at få kontakt med dit indre selv og din kreativitet. Samtidig styrkes din selvindsigt og du får øget energi samt fysisk og psykisk velvære. Meditation gør dig afslappet, rolig, nærværende og fyldt med gode følelser, nænsomhed og omsorg over for dig selv og omverdenen.

I en hektisk tidsalder
Meditation er et universelt fænomen, der har været kendt og brugt i umindelige tider på tværs af kontinenter og kulturer. Meditation knytter sig ikke til nogen religion. Der findes mange forskellige metoder og teknikker, der alle har som formål at bringe overfladesindet (den mentale støj) til ro, for at finde ind til dit iboende center af kreativ stilhed og leve indefra og ud. Fælles for de forskellige teknikker er, at man lader tanker, følelser og fornemmelser passere, som balloner der flyver forbi – eller som vandet i en flod der passerer, mens man sidder afslappet ved bredden.

Du kan begynde at meditere ved at melde dig til et kursus (jeg starter nye små hold op fra tid til anden), købe en cd med en guided meditation eller forsøge dig på egen hånd ved at slappe af, fokusere indad og lade tankerne fare uden at opholde dig ved nogen af dem. Du kan også meditere på åndedrættet, på hjertets slag, på et mantra eller på chakraerne.